homeerhverv.dk Om home Erhverv Ydelser Erhvervscentre Samarbejdspartnere Nyheder About home Erhverv


Om home Erhverv



 

home Erhverv er specialiseret i at yde professionel mæglerservice for erhvervsmarkedet.

Vægten i vores kerneydelse ligger på salg, udlejning og vurdering af erhvervsejendomme samt rådgivning inden for fagområdet, og vores kunder skal findes i både det private og offentlige erhvervsmarked.

Vores vision er at være det toneangivende og landsdækkende netværk, som med en international forankring er markedets ledende rådgivere på erhvervsejendomsmarkedet. Og vi vil omsætte denne vision til praktisk handling gennem en kontinuerlig og målrettet indsats i vores daglige samarbejde med det danske og internationale erhvervsliv.

Vi er en del af Danske Bank koncernen, hvilket giver os en uformel adgang til finansielle eksperter og netværk inden for finanssektoren. Ved et samarbejde med home Erhverv er der således let adgang til ydelser og kompetencer, som Danske Bank, Realkredit Danmark og Nordania Leasing mestrer til fulde. Der er altså ikke langt fra teori og ord til dynamisk handling, når der samarbejdes med home Erhverv – og der er styrke og saglig viden bag hvert tiltag i processen.

home Erhverv har i årenes løb opbygget tætte relationer til virksomheder og koncerner samt til ejendomsmarkedets største aktører, ejendomsselskaber og private investorer.

Endvidere giver det naturlige og loyale samarbejde mellem home Erhverv og home Bolig direkte adgang til en velfungerende afsætningskanal for projekter, som helt eller delvist indeholder boliger.

Vores erhvervscentre er strategisk placeret over hele landet, så der er let adgang til vores ydelser, uanset hvor i landet man befinder sig. Vi er således en væsentlig del af et stærkt nationalt netværk, og gennem vores ligeså stærke internationale netværk er vi desuden i kontakt med det professionelle erhvervsejendomsmarked på verdensplan.