Menu

Det vestjyske ejendomsmarked viser positive takter

Krisen i olieindustrien betød en afmatning i ejendomsmarkedet i Esbjerg. Nu er noget af optimismen vendt tilbage

21. november 2016

Markedet for erhvervsejendomme i Sydvestjylland viser positive tendenser, og fremgangen er bredt funderet.

"I forhold til krisen i olieindustrien har der gennem en periode været en afmatning. Nu har vi igen fået noget optimisme, som er bredt funderet. Det er i detailhandelen, og det er virksomheder, der skal bruge produktionslokaler eller lagerlokaler. Desuden er der fortsat uændret stor efterspørgsel efter boligudlejningsejendomme, " siger Behrend Behrendsen, indehaver af home Erhverv Jylland Syd I Esbjerg.

Erhvervslivet i Esbjerg og dele af det øvrige Sydvestjylland har i en lang periode været præget af aktiviteterne i oliefelterne i Nordsøen. Både virksomheder, der var direkte involveret, og underleverandører til olieindustrien oplevede fremgang. De faldende oliepriser har ændret situationen.

"Når man hører, at der er krise, så smitter det af ude i industrien, fordi mange virksomheder er mere eller mindre involveret - direkte eller indirekte. Jeg tror, at man nu har fundet ud af, at det ikke blev så slemt, og så kører man videre. Det er klart, at de, der er direkte involveret i olien, ikke gearer op i øjeblikket. Omvendt er nogle af de firmaer, der har været inde over som underleverandører, begyndt at kigge sig om efter andre områder, hvor de kan tjene deres hovedindtægt. Der sker en brancheglidning, " siger Behrend Behrendsen.

Den usikre situation har betydet, at nogle virksomheder i en periode har holdt sig tilbage med at finde nye lokaler, selvom de egentlig havde behov for at flytte.

"Nu stiger efterspørgslen på produktionslokaler til køb, men mest til leje. De helt store virksomheder er ikke så aktive. Det er de mindre, der har behov op til et par tusind kvm, og det er både produktion- og lagerlokaler, der er efterspørgsel på, " siger Behrend Behrendsen.

Boligudlejningsejendomme er eftertragtede
Den afmatning, der har præget dele af markedet, har ikke ramt markedet for boligudlejningsejendomme.

"Vi kan sælge alle de boligudlejningsejendomme, vi får ind. Hvis man har penge på lommen, giver bankerne ingen renter, mens man kan få et afkast på mellem fem og seks procent på en boligudlejningsejendom i Esbjerg, " fortæller Behrend Behrendsen.

Det er et bredt spekter af investorer, der viser interesse for boligudlejningsejendomme.

"Der er håndværkere, som godt vil købe, men der er også private, som går efter de små ejendomme. De mere professionelle investorer er kommet på markedet igen og efterspørger de store ejendomme. "

Broen smitter af
I foråret 2017 åbner shoppingcenteret Broen ved banegården i Esbjerg.

"I en periode har der været noget afmatning, men nu er vi ikke ramt af mange ledige butikskvadratmeter i Esbjerg midtby. Jeg tror, at Broen har været baggrunden for den øgede søgning i bymidten. Der sker en positiv afsmitning, og det giver ekstra liv i de lokaler, der ligger på tilstødende placeringer, " siger Behrend Behrendsen.

Virksomheder ønsker diskretion
Når home Erhverv skal finde købere eller lejere til ejendomme og lokaler foregår det nogle gange i fuld offentlighed med annoncering på nettet og i avisen, men andre gange beder kunden om ejendomsmæglernes diskretion.

"Flere firmaer kontakter os for at få hjælp til at finde lokaler. De ønsker ikke selv at gå til en udlejer og lægge et visitkort, fordi de risikerer, det bliver kendt ude i byen, at de søger nye lokaler. Vi kan gå ud og finde noget til dem, uden udlejer ved, hvem vores kunde er, " siger Behrend Behrendsen.

Bestil vurdering - hvis du skal sælge, udleje eller vil kende den aktuelle værdi af din erhvervsejendom

Vælg vurderingstype og udfyld dine kontaktoplysninger samt information om den ejendom, du ønsker at få vurderet. Efter bestillingen kontakter vi dig snarest muligt.

Kontakt information

Information om ejendommen der skal vurderes

Ejendom info

Et eller flere felter mangler at blive udfyldt. Udfyld de felter, som er fremhævet med rødt.

Opret dig i Køber-/Lejerkartotek

Opret dig i vores Køber-/Lejerkartotek og få besked, når der er ejendomme eller lokaler, som matcher dine ønsker.

Tilmeld nyhedsbrev og bliv opdateret på markedet for erhvervsejendomme

Nyhedsbrevet udkommer 4 til 12 gange årligt - og du kan altid framelde dig igen ved at bruge linket i bunden af det nyhedsbrev, du modtager. Når du har udfyldt formularen og klikket på "Tilmeld" knappen, vil du modtage en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding.