Menu

Investorer har lettere adgang til finansiering i mindre byer på Sjælland

De positive, økonomiske ringe breder sig til mindre byer på Sjælland, hvor investorerne har fået bedre muligheder for at få finansieret køb af ejendomme

21. november 2016

Lettere adgang til finansiering, generel økonomisk optimisme og et normaliseret udbud af ejendomme præger det sjællandske ejendomsmarked i positiv retning.

"Tendensen er, at finansieringsmulighederne er blevet bedre. Da renten fortsat er lav, så giver det en nemmere adgang for investorerne til at opnå en tilstrækkelig og relativ billig finansiering. Det har været vigtigt at få førstelagsfinansieringen i form af realkreditten med, men det gælder også den sekundære finansiering fra bankerne, " siger direktør Torben Engholm fra home Erhverv Sjælland i Roskilde.

I København og til dels i større byer som Roskilde og Køge har det også i kriseårene været muligt at få finansieret køb af ejendomme.

"Nu kan vi mærke, at ringene breder sig, og der er blevet bedre muligheder for at få finansiering til køb af ejendomme i byer som eksempelvis Slagelse, Ringsted og Køge. "

Der er også blevet en bedre balance mellem udbuddet af og efterspørgslen på boligudlejningsejendomme.

"Krisen er i princippet overvundet. Det relativt store udbud af ejendomme, der på et tidspunkt gav en pukkel, er forsvundet. I stedet kommer der nu et mere almindeligt udbud af ejendomme, som ikke er afledt af banklukning og trængte ejendomsselskaber. Generelt er der tale om bedre og pænere ejendomme, som nu kommer på markedet, " siger Torben Engholm.

Virksomheder er klar til flytning
Markedet for lager, logistik- og produktionsejendomme bærer også præg af den generelle bedring i økonomien.

"Velbeliggende, nyere industri- og lagerejendomme kan nu omsættes. Det gælder primært ejendomme fra 500 til 2500 kvm, som ligger tæt på ring- og motorveje. De virksomheder, der er kommet gennem krisen, har haft et par stabile år og opsparet et behov for at flytte i større lokaler. Nu føler de, at fremtiden ser rimelig stabil ud, og derfor tør de godt tage beslutningen om at flytte og købe noget andet. På de lidt mindre ejendomme er køberne typisk håndværksvirksomheder, som særligt de seneste par år har fået fyldt deres ordrebøger, " fortæller Torben Engholm.

Den øgede efterspørgsel på ejendomme betyder, at flere investorer vælger at komme i home Erhverv Sjællands køberkartotek. Og det er en god idé, for mange handler bliver løst ved hjælp af køberkartotek og netværk, fastslår Torben Engholm.

Hvis man ejer en ejendom og overvejer at sælge den, er det et rigtigt gunstigt tidspunkt at sende den på markedet.

"Markedet er normaliseret, og vi har fortsat en historisk lav rente. Hvis renten stiger, vil det påvirke omsætteligheden. Jeg forventer ikke, at det bliver meget bedre at sælge sin ejendom de næste to-tre år, end det er nu, " siger Torben Engholm.

Bestil vurdering - hvis du skal sælge, udleje eller vil kende den aktuelle værdi af din erhvervsejendom

Vælg vurderingstype og udfyld dine kontaktoplysninger samt information om den ejendom, du ønsker at få vurderet. Efter bestillingen kontakter vi dig snarest muligt.

Kontakt information

Information om ejendommen der skal vurderes

Ejendom info

Et eller flere felter mangler at blive udfyldt. Udfyld de felter, som er fremhævet med rødt.

Opret dig i Køber-/Lejerkartotek

Opret dig i vores Køber-/Lejerkartotek og få besked, når der er ejendomme eller lokaler, som matcher dine ønsker.

Tilmeld nyhedsbrev og bliv opdateret på markedet for erhvervsejendomme

Nyhedsbrevet udkommer 4 til 12 gange årligt - og du kan altid framelde dig igen ved at bruge linket i bunden af det nyhedsbrev, du modtager. Når du har udfyldt formularen og klikket på "Tilmeld" knappen, vil du modtage en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding.