Menu

Udenlandske investorer har kig på fynske boligudlejningsejendomme

Priserne på boligudlejningsejendomme i København har fået flere investorer til at rette blikket mod Odense. Udenlandske fonde er blandt dem, der er parate til at lægge investeringerne på Fyn

21. november 2016

Flere større udenlandske ejendomsinvestorer ønsker at købe boligudlejningsejendomme i Odense.

"Vi hjælper udenlandske investorer med henblik på at købe ejendomme her i Odense. Transaktionerne er ikke gennemført endnu, men når de rigtige produkter er der, afgiver de bud på ejendommene, " siger ejendomsmægler Henrik Bendix Poulsen-Svane, indehaver af home Erhverv Fyn.

De udenlandske investorer er typisk på jagt efter ejendomme af en vis størrelse, fortæller han.

"En af udfordringerne med de store udenlandske investorer er, at de kigger på en volumen, der som minimum ligger på 10 mio. euro eller næsten 75 mio. kr. I Odense vil det være en rigtig stor ejendom, som der ikke er så mange af. Vi har en opgave i at overbevise dem om, at de i stedet kan købe to ejendomme til 35 mio. kr., " siger Henrik Bendix Poulsen-Svane.

Hidtil har de udenlandske investorer vist størst interesse for det københavnske ejendomsmarked, men nu retter de blikket mod Odense. Det samme gælder en gruppe danske investorer, som hidtil også har foretrukket at købe ejendomme i København.

"Nogle af dem, der har investeret forholdsvis meget i Københavnsområdet, synes, at det er ved at være for dyrt, og derfor trækker de mod provinsen. Historisk set er investorerne i nogen grad gået udenom Odense og har eksempelvis kastet sig over Aarhus. Nu ligger priserne på ejendomme i Aarhus også på et højt niveau. Det giver et hul til Odense, hvor markedet endnu ikke er så ophedet, " siger Henrik Bendix Poulsen-Svane.

Ejendomme er et godt alternativ
De udenlandske investorer går efter de helt store ejendomme, men der er også efterspørgsel efter mindre ejendomme.

"Investorerne vil simpelthen have boligudlejningsejendomme. Det gælder også den private investor, der køber mindre boligudlejningsejendomme med to til fire lejligheder og har det som supplement til sin pensionsopsparing. Renten er fortsat forholdsvis lav, og når det gælder afkast, er ejendomme et rigtig godt investeringsalternativ til aktier og obligationer, " siger Henrik Bendix Poulsen-Svane.

Det odenseanske prisniveau på boligudlejningsejendomme er ikke den eneste grund til, at byen er blevet attraktiv.

"Odense er en universitetsby, og det er altid interessant for investorerne i boligudlejningsejendomme, fordi de studerende skal have et sted at bo. Desuden sker der generelt rigtig meget i Odense med en stor byomdannelse inde i centrum, hvor der bliver ofret rigtig mange penge, " siger Henrik Bendix Poulsen-Svane.

Nogle sælgere vælger diskretion
Når home Erhverv Fyn får en boligudlejningsejendom til salg, er det forskelligt, hvordan sælger ønsker, at den bliver markedsført.

"Nogle sælgere har ikke lyst til at gå ud og flage med, at de sælger deres ejendom. Hvis de ikke gør det, laver vi et diskret salg via netværk eller vores køberkartotek. Hvis sælger ikke har noget imod, at det bliver offentligt kendt, går vi bredere ud på nettet, i aviserne eller andre steder. Dermed stiger sandsynligheden for, at vi lander på den helt rigtige pris for ejendommen, " siger Henrik Bendix Poulsen-Svane.

Fremgang for butikslivet
Indehaveren af home Erhverv Fyn fortæller, at butikslivet generelt har det bedre i Odense. Der er pæn efterspørgsel efter lokaler på gode placeringer, og antallet af tomme lokaler er på vej ned i den indre by. Restauranter og caféer er en af de dele af butiks- og servicesektoren, der klarer sig godt.

"Der åbner rigtig mange restauranter og caféer. Odenseanerne går langt mere ud og spiser, end de gjorde bare for to-tre år tilbage, " siger Henrik Bendix Poulsen-Svane.

En relativ stabil efterspørgsel præger markedet for nyere lager- og logistikejendomme.

"Udfordringen er, at den type ejendomme simpelthen ikke findes i markedet. Det vil sige, at virksomhederne skal vente, til de er opført. Det har en del virksomheder ikke mulighed for, og jeg kan frygte, at nogle beslutter at flytte ud af området. Andre vælger at bygge selv, selv om det tager måske 18 måneder, inden det er klart, " siger Henrik Bendix Poulsen-Svane.

Efterspørgslen efter kontorlokaler kalder han "behersket og stabil".

"Relativt mange kontorer i den indre by bliver konverteret til boliger. Dermed bliver udbuddet lidt mindre, og det er med til at holde en hånd under lejeniveauerne, " siger han.

Bestil vurdering - hvis du skal sælge, udleje eller vil kende den aktuelle værdi af din erhvervsejendom

Vælg vurderingstype og udfyld dine kontaktoplysninger samt information om den ejendom, du ønsker at få vurderet. Efter bestillingen kontakter vi dig snarest muligt.

Kontakt information

Information om ejendommen der skal vurderes

Ejendom info

Et eller flere felter mangler at blive udfyldt. Udfyld de felter, som er fremhævet med rødt.

Opret dig i Køber-/Lejerkartotek

Opret dig i vores Køber-/Lejerkartotek og få besked, når der er ejendomme eller lokaler, som matcher dine ønsker.

Tilmeld nyhedsbrev og bliv opdateret på markedet for erhvervsejendomme

Nyhedsbrevet udkommer 4 til 12 gange årligt - og du kan altid framelde dig igen ved at bruge linket i bunden af det nyhedsbrev, du modtager. Når du har udfyldt formularen og klikket på "Tilmeld" knappen, vil du modtage en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding.