Markedet for erhvervsejendomme - Fyn/Odense
Opdateret maj 2018
Markedsprognose
Se markedsprognose tabel (billede)
Markedsfakta
Fyn - Odense
Boligudlejningsejendomme
- Velbeliggende boligudlejningsejendomme i Odense er meget efterspurgte.
- Der er en fortsat stigende interesse for projekter til opførelse af byggeri med boligudlejning.
- Stigende interesse for projektudvikling, primært inden for ungdomsboliger - herunder ejerlejligheder velegnet til forældrekøb - et område hvor der i Odense mangler moderne centralt beliggende ejerlejligheder i størrelser på 45-55 m².
- Det er helt overvejende det Odenseanske marked der driver udviklingen på Fyn, men der er også tendens til stigende efterspørgsel efter gode velbeliggende ejendomme på resten af Fyn.
- Ud over Odense fokuserer investorerne primært på Middelfart, Nyborg og Svendborg, hvor afkastet ligger noget højere end i Odense, men generelt er stor interesse for gode ejendomme med fornuftig lejesikkerhed uanset beliggenhed. Dog kræver investor her et højere afkast, som skal afspejle beliggenheden.
Kontorejendomme
- Markedet for kontorlejemål er med udgangspunkt i en positiv efterspørgsel i Odense under bedring – efter den har været blandt landets højeste. Byer på det øvrige Fyn er stadig hårdt ramt på grund af manglende efterspørgsel.
- Relativt få nye kontorkvadratmeter er blevet bygget på Fyn de senere år. Efterspørgslen har hidtil koncentreret sig omkring mindre kontorer på 100 - 300 kvadratmeter.
- Der ses en begyndende efterspørgsel på større kontorlejemål - både fra virksomheder og offentlige institutioner.
- Det vurderes fortsat, at der er et opsparet behov for nye lokaler, idet mange beslutninger om udvidelser og flytninger hidtil er blevet udskudt. Vi ser således flere og en voksende efterspørgsel efter nye kontorfaciliteter – også efter større lejemål end hidtil.
Butiksejendomme
- Der er stabile markedsforhold i de primære strøgplaceringer og en relativ lav udskiftning i Odense - og til dels i Svendborg.
- En positiv udvikling ses på de sekundære beliggenheder, og en begyndende optimisme spirer. Efterspørgslen er overvejende drevet af at flere og flere etablerer sig som selvstændige indenfor detailhandel og café/restaurationssegmentet.
- Efterspørgslen på butiksejendomme som investeringsobjekter er koncentreret i Odense og Svendborg.
Produktions- og logistikejendomme
- Efterspørgsel på lager- og logistikejendomme er i positiv udvikling.
- Priserne og tomgangen er stabiliseret.
- En stigende aktivitet både hos såvel traditionelle virksomheder og nye innovative virksomheder har givet øget efterspørgsel på gode lager- og produktionslokaler.
- Vi forventer fortsat et stabilt til let stigende marked, og en stabil til faldende tomgang.
- Flere virksomheder vælger nybyggeri grundet mangel på større moderne, veldisponerede lager- og logistikejendomme med optimale beliggenheder.
- Ældre umoderne ejendomme, med lang afstand til eksempelvis motorvejen, bliver distanceret i pris og omsættelighed i forhold til nyere ejendomme med bedre placeringer. Denne udvikling forstærkes.
Overvejer du salg eller udlejning af din erhvervsejendom?
Start med en vurdering
og dialog om dine muligheder
Vil du have viden om markedet for erhvervsejendomme?
Modtag nyhedsbrev og bliv opdateret
på markedet for erhvervsejendomme