På en skøn placering på Esbjerg Brygge er en af byens mest eksklusive kontorejendomme - White House - ved at blive færdigopført af Claus Sørensen A/S. Her har home Erhverv Jylland Syd fundet en lejer til 1.000 kvm kontorlokaler.
"White House ligger i det nyudstykkede erhvervsområde med udsigt over indsejlingen til Esbjerg Havn. Vi har stået for udlejningen af de 1.000 kvm til WorkPoint og VestConsult, som er to succesfulde og hastigt voksende it-firmaer. I deres nye lejemål får de plads til yderligere vækst i de kommende år, " siger direktør og indehaver Behrend Behrendsen, home Erhverv Jylland Syd i Esbjerg.
WorkPoint og VestConsult forventer at flytte ind i sommeren 2017, mens ejendommens to største lejere, Claus Sørensen A/S og advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius, tager deres nye lokaler i brug omkring årsskiftet.
"Det er noget af det allerbedste kontorbyggeri i Esbjerg, og vi viser med stolthed lokalerne frem, hvis andre virksomheder har behov for nye lokaler af meget høj kvalitet, " siger Behrend Behrendsen.
Kontakt home Erhverv, hvis også du har en opgave, som vi skal løse.