Menu

Køber fundet til stor Danske Bank ejendomsportefølje

home Erhverv har solgt 76 Danske Bank ejendomme over hele landet. Danske Bank fortsætter som lejer

16. november 2016

Efter et lille års salgsarbejde og forhandlinger er der nu kommet en aftale i stand om overtagelse af en samlet portefølje bestående af 76 ejendomme, der hidtil har været ejet af Danske Bank.

Størstedelen af ejendommene er nuværende eller tidligere filialejendomme, primært beliggende på strøgbeliggenheder i provinsen. Det oplyser home Erhvervscenter København, der har haft det overordnede ansvar for salget af porteføljen, som er på 115.000 kvadratmeter fordelt på ca. 90 % erhverv og 10 % bolig.

Køberne er den globale kapitalfond HIG Capital og London-baserede M7 Real Estate, der også er repræsenteret i Danmark.

Robert V. S. Nellemann, Head of Strategic Property Asset Management i Danske Bank, der har været ansvarlig for salgsprocessen i Danske Bank, er tilfreds med salget og udtaler:
"Den strukturerede salgsproces omkring bankens salg af resterende filial- og boligejendomme i Danmark er forløbet effektivt med Home Erhverv som rådgiver på sagen. Da omfanget af porteføljen har været ganske stort og komplekst, har processerne været tidskrævende, men ved hjælp af fælles ressourcer fra home Erhverv, Gorrissen Federspiel, Datea samt Danske Bank er denne store salgsopgave nu lykkedes med et tilfredsstillende resultat."

Han har tidligere forklaret om baggrunden for salget:
"Typisk forbinder man banker med mursten og ejendomsbesiddelse. Det har også været en del af Danske Banks historie og en arv, som vi bærer med os. I takt med, at vi ønsker at blive en mere enkel bank, være mere fleksible og møde kundernes og medarbejdernes behov, har vi konkluderet, at ejerskab af fast ejendom ikke er en del af vores kerneforretning."

"Banken har nu eksekveret på tidligere udmeldte planer og kan nu yderligere fokusere på sin kerneforretning. Vi ønsker den nye ejer held og lykke med ejendommene, og vi ser frem til et godt samarbejde," siger Robert V. S. Nellemann videre.

Salget af ejendommene er ifølge home Erhverv gennemført som et såkaldt 'sale and lease back' salg, hvilket betyder, at Danske Bank fortsætter som lejer i de ejendomme, hvor den i dag er repræsenteret.

Indehaver af home Erhvervscenter i København, Claus Obel Skovgaard, fortæller:
"Det faktum, at der er tale om ejendomme med gode placeringer i hele landet, og at Danske Bank fortsætter som den største samlede lejer i porteføljen, har været afgørende for, at det nu er lykkedes os at finde en køber."

Claus Obel Skovgaard oplyser videre, at salget er sket i en struktureret udbudsrunde.
"Danske Bank ønskede én køber til den samlede portefølje, og det har været en spændende udfordring, og vi er selvfølgelig glade for, at det nu er lykkedes med hjælp og lokal ekspertise fra vores kolleger i de øvrige Home Erhvervscentre, som har været værdifuld på grund af den store geografiske spredning i ejendommene," siger Claus Obel Skovgaard og fremhæver desuden et godt samarbejde med de øvrige partnere i forbindelse med salget.

Ejendommene overtages medio november. Parterne ønsker ikke at oplyse købesummen.


Yderligere oplysninger: 
Claus Obel Skovgaard
Indehaver, MRICS Ejendomsmægler & Valuar MDE
Erhvervscenter København
Digevej 114, 4, Ørestad, 2300 København S
Tlf. 6086 6986 - cosk@homeerhverv.dk

 

Bestil vurdering - hvis du skal sælge, udleje eller vil kende den aktuelle værdi af din erhvervsejendom

Vælg vurderingstype og udfyld dine kontaktoplysninger samt information om den ejendom, du ønsker at få vurderet. Efter bestillingen kontakter vi dig snarest muligt.

Kontakt information

Information om ejendommen der skal vurderes

Ejendom info

Et eller flere felter mangler at blive udfyldt. Udfyld de felter, som er fremhævet med rødt.

Opret dig i Køber-/Lejerkartotek

Opret dig i vores Køber-/Lejerkartotek og få besked, når der er ejendomme eller lokaler, som matcher dine ønsker.

Tilmeld nyhedsbrev og bliv opdateret på markedet for erhvervsejendomme

Nyhedsbrevet udkommer 4 til 12 gange årligt - og du kan altid framelde dig igen ved at bruge linket i bunden af det nyhedsbrev, du modtager. Når du har udfyldt formularen og klikket på "Tilmeld" knappen, vil du modtage en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding.