Menu

Ny plan forvandler erhverv til nyt boligområde i Odense

Med Odense Kommunes nye kommunalplan bliver det muligt at indrette og bygge boliger langs en strækning af Rugårdsvej - home Erhverv udbyder nu konkret ejendom til salg med en samlet projektsum på ca. 87 mio. kr.

9. september 2016

Der er stor efterspørgsel efter boliger i det centrale Odense. En ændring i rammerne for kommunalplanen 2016-28 åbner nu op for et helt nyt boligområde på det stykke af Rugårdsvej, der går fra TV2 ind mod centrum.

De første eksempler på kvarterets forvandling fra let industri og kontor til bolig er allerede på vej, fortæller ejendomsmægler Rasmus Renner fra home Erhverv Fyn i Odense. Ejendomsmæglerkæden har fået ejendommen Rugårdsvej 9 og 13A til salg, og den er et godt eksempel på den fremtid, som venter kvarteret.

"Den ligger kun 300 meter fra, hvor gågaden begynder, og det vil være helt oplagt at bruge de nye muligheder i kommuneplanen til at indrette den til boliger. Den nuværende ejer ønsker dog ikke at kaste sig ud i det projekt og har derfor sat den til salg, " fortæller Rasmus Renner.

Ejendommen ligger på en grund på 2.600 kvm, og der er mulighed for at indrette 4.000 kvm. bolig på den.

"Noget af den nuværende ejendom kan omdannes til boliger, mens andet bør rives ned, så der kan bygges nyt. Prisen for projektet bliver formentlig på omkring 87 millioner kroner, " vurderer Rasmus Renner.

Indtil nu har ejendommen været indrettet til undervisning og har blandt andet været lejet ud til HF & VUC Fyn, som fraflytter i løbet af efteråret 2016.

Ud over den centrale placering får beboerne i de kommende boliger også nem adgang til offentlig transport. Odenses kommende letbane får stoppested lige i nærheden.

Odense Byråd godkendte endeligt den nye kommunalplan på sit møde 22. juni i år.

Bestil vurdering - hvis du skal sælge, udleje eller vil kende den aktuelle værdi af din erhvervsejendom

Vælg vurderingstype og udfyld dine kontaktoplysninger samt information om den ejendom, du ønsker at få vurderet. Efter bestillingen kontakter vi dig snarest muligt.

Kontakt information

Information om ejendommen der skal vurderes

Ejendom info

Et eller flere felter mangler at blive udfyldt. Udfyld de felter, som er fremhævet med rødt.

Opret dig i Køber-/Lejerkartotek

Opret dig i vores Køber-/Lejerkartotek og få besked, når der er ejendomme eller lokaler, som matcher dine ønsker.

Tilmeld nyhedsbrev og bliv opdateret på markedet for erhvervsejendomme

Nyhedsbrevet udkommer 4 til 12 gange årligt - og du kan altid framelde dig igen ved at bruge linket i bunden af det nyhedsbrev, du modtager. Når du har udfyldt formularen og klikket på "Tilmeld" knappen, vil du modtage en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding.