Menu

NIAM køber markant ejendom i centrum af Odense

home Erhverv Fyn har formidlet salget af ejendomskomplekset 'Nørrehus' – udbudt til 200 mio. kr. for Danica Ejendomme

12. december 2017


NIAM har pr. den 1. december 2017 købt ejendomskomplekset, der er beliggende mellem Thomas B. Thriges Gade, Ejlskovsgade og Lerchesgade i centrum af Odense. Det består  af et antal bygninger med et samlet etageareal på ca. 25.000 kvm, som er udlejet til Tietgenskolen, Odense HF og VUC, Sanistål, Repeat Fitness m.fl.

Kristian Krogh, landechef for Niam i Danmark, udtaler:
”Vi er meget glade for at have erhvervet denne ejendom, der er udlejet til gode og solide lejere og samtidig indeholder spændende muligheder for yderligere udvikling i fremtiden”.

Ejendommen er en central del af det campusområde, som hastigt udvikler sig på aksen, der via ”Byens Bro” forbinder centrum og stationen med det attraktive havneområde.

Kristian Krogh tilføjer:
”Odense rykker for alvor i disse år og er en spændende og dynamisk by i vækst. Vi ser vores investering som en unik mulighed for at være med i udviklingen af en central del af byen.”

home Erhverv Fyn er formidlet handlen af ejendommen på vegne af Danica Ejendomme – Danica Pension.

Og svenskerne var ikke de eneste interesseret fra udlandet.

”Der var en række udenlandske investorer, der var interesseret i at købe ejendommen. Der var selvfølgelig også danske men ingen lokale, ” siger indehaver Henrik Bendix Poulsen-Svane fra home Erhverv Fyn til Fyns Stiftstidende:

”I de seneste tre år er der sket en markant stigning i interessen for Odense blandt udenlandske investorer. Mange af de udlændinge, vi talte med, ville ikke have drømt om at kigge på Odense for tre år siden, ” siger han.

Henrik Bendix Poulsen-Svane har erfaring fra 11 års ejendomshandel i København, hvor han ofte formidlede ejendomme til internationale købere, og fra to år i Odense. Da han overtog erhvervscentret i Odense, var det hans udtrykkelige mål at trække internationale ejendomsinvestorer til byen.

Han glæder sig over, at rygtet om handlen har ført til, at flere andre udenlandske investorer allerede har henvendt sig for at komme i betragtning ved eventuelle kommende udbud af andre ejendomme.

Salget betyder, at Danica Pension ikke længere ejer ejendomme i Odense, men der er ikke tale om et fravalg af byen.

"Vi har besluttet, at vi vil have færre kontorer og flere boliger i vores portefølje, og vi har en del nye boligejendomme på vej i de kommende år. Nørrehus er fint udlejet, og markedet er godt nu, så det var et godt tidspunkt at få nogle penge tilbage, som vi kan investere i de nye boliger, ” siger direktør André Scharf i Danica Ejendomme til avisen.

 

Bestil vurdering - hvis du skal sælge, udleje eller vil kende den aktuelle værdi af din erhvervsejendom

Vælg vurderingstype og udfyld dine kontaktoplysninger samt information om den ejendom, du ønsker at få vurderet. Efter bestillingen kontakter vi dig snarest muligt.

Kontakt information

Information om ejendommen der skal vurderes

Ejendom info

Et eller flere felter mangler at blive udfyldt. Udfyld de felter, som er fremhævet med rødt.

Opret dig i Køber-/Lejerkartotek

Opret dig i vores Køber-/Lejerkartotek og få besked, når der er ejendomme eller lokaler, som matcher dine ønsker.

Tilmeld nyhedsbrev og bliv opdateret på markedet for erhvervsejendomme

Nyhedsbrevet udkommer 4 til 12 gange årligt - og du kan altid framelde dig igen ved at bruge linket i bunden af det nyhedsbrev, du modtager. Når du har udfyldt formularen og klikket på "Tilmeld" knappen, vil du modtage en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding.