Menu

UNIK LIEBHAVEREJENDOM

Velbeliggende Frederiksbjerg ejendom

UNIK LIEBHAVEREJENDOM

· Velbeliggende Frederiksbjerg ejendom
· 3 ledige lejligheder til køber
· 1 restaurationslejemål med 10-årig lejekontrakt
· Solid og anerkendt erhvervslejer, Nordisk Spisehus
· 1. års afkast anslået ca. 4,62 %

Klassisk liebhaverejendom, som fremstår særdeles nydelig og er opført 1894 med facade i hvid, og bagsiden med røde sten. Ejendommen består af restaurationsareal på 244 m². Dertil findes tre beboelseslejligheder, to på 91 m² begge fuldt istandsatte med originale plankegulve og moderne køkkener, bad/wc samt udgang til egen altan/terrasse. Lejligheden på 3.sal er på 85 m² og ligeledes i klassisk stil.

Ejendommen rummer i stue- og underetage den ikoniske restaurant "Nordisk Spisehus", der bl.a. er omtalt i White Guide, Michelin Guiden år 2017, er vinder af årets frokostrestaurant år 2014 og har netop fået kåret Danmarks Bedste Tjenerelev 2018.
Begge etager fremstår i prima stand i eksklusiv stil med skiftende væg dekorationer afhængig af mad tema. Restaurantens to plan er forbundet af to interne trapper - én forbeholdt gæster en anden forbeholdt køkkenpersonalet, som har direkte adgang til køkkenet fra gården.

Ejendommen er beliggende i den yderst attraktive Aarhus-bydel Frederiksbjerg. Området er kendt for sine mange butikker, restauranter, caféer og hyggelige atmosfære. M.P. Bruuns Gade er en af de mest centrale og charmerende gader i Aarhus. Den strækker sig fra Banegårdspladsen i nord mod Skt. Pauls Kirke i syd. Med Skt. Pauls Kirke beliggende smukt på toppen af gaden og med Rådhustårnet i den modsatte retning, kan man ikke være mere centralt placeret.

Frederiksbjerg er bl.a. kendetegnet ved at have torvet på Ingerslev Boulevard og de 3 store butiksgader M.P. Bruuns Gade, Jægergårdsgade og Frederiks Allé, som alle summer af liv og god atmosfære med butikker, caféer og charmerende bygninger. Der er kort afstand til byens største butikscenter Bruuns Galleri og sine 715 p-pladser. I umiddelbar nærhed af Frederiksbjerg finder du i gåafstand skov og strand ved Aarhusbugten.
M.P. Bruuns Gade er en handelsgade med rig mulighed for offentlig transport og ellers er man blot få skridt fra Banegården, Rutebilstationen og Park Allé, hvor næsten alle busruter er tilkoblet.

Bydelen Frederiksbjerg er over 125 år gammel. De første huse blev opført i området syd for jernbanen uden nogen lokalplan indtil arkitekten Hack Kampmann, der blandt andet er kendt for Aarhus Teater og Katedralskolen, sammen med ingeniøren Charles Ambt i 1898 udarbejdede byplanen for fremtidens Frederiksbjerg. Æstetik og symmetri var højt prioriteret, hvilket tydeligt kan ses i bybilledet i dag.
Hovedparten af Frederiksbjerg blev navngivet i 1870, opkaldt efter Kong Frederik den 6. Da bydelen i 1870 fik sit navn, boede der 300 mennesker, i 1875 2.000 og omkringårhundredeskiftet 10.000, hvorfor Skt. Pauls Kirke blev bygget i 1880 - i dag bor der cirka 25.000.
Væksten i indbyggertallet kan blandt andet tilskrives, at bydelen kom til at rumme en del fabriksvirksomheder, som fx. Aarhus Oliefabrik og Statsbanernes Centralværksteder.

M.P. Bruuns Gade har navn efter fabrikanten Mads Pagh Bruun. I 1852 opkøbte Mads Bruun nogle jordarealer syd for Aarhus i området Frederiksbjerg, som dengang hørte til Viby sogn. Her anlagde han en klædefabrik og bosatte sig på Jægergården, hvor kommunens administrationsbygning af samme navn ligger i dag. Gaden er anlagt omkring 1870 og blev navngivet i 1875. Mads Pagh Bruun har også lagt navn til M.P. Bruuns Galleri og Bruuns Bro. Før Mads Bruun døde, nåede han at skænke en del af sin grund til opførelsen af Skt. Pauls Kirke.

Lejlighederne fremstår i klassisk stil med lyst plankegulv, stuk og rosetter. Alle lejlighederne har udsigt ud til M.P. Bruuns Gade fra stuer/værelser og udsigt ud mod gårdmiljø fra deres køkkenalrum. Opgangen i ejendommen er en meget velholdt og klassisk opgang.
Lejligheden på 1. sal er 91 m² og fremstår meget vedligeholdt. Den består af tre værelser, badeværelse med vaskefaciliteter og et stort køkkenalrum med udgang til en stor østvendt træterrasse.

Lejligheden på 2. sal er også 91 m² og fremstår identisk som 1. sal, dog med to værelser, hvoraf det ene kan opdeles i to. Lejligheden har også en østvendt terrasse.
Taglejligheden på 3. sal er 85 m². Lejligheden har tre værelser, et mindre køkken og ingen terrasse. Lejligheden har skråvægge som giver mulighed for at lave loft til kip.

Alle tre lejligheder er ledig for køber og særdeles delevenlig.

Økonomi

  • Kontantpris 25.900.000 kr.
  • Afkast 4,62%
  • Årlig lejeindtægt 1.284.847 kr.

Fakta

  • Bruttoareal 511 m2
  • Boligareal 267 m2
  • Erhvervsareal 244 m2
  • Grundareal 185 m2
  • Bebygget areal 134 m2
  • Energimærke D
  • Sagsnr 624-7439
Bestil vurdering - hvis du skal sælge, udleje eller vil kende den aktuelle værdi af din erhvervsejendom

Vælg vurderingstype og udfyld dine kontaktoplysninger samt information om den ejendom, du ønsker at få vurderet. Efter bestillingen kontakter vi dig snarest muligt.

Kontakt information

Information om ejendommen der skal vurderes

Ejendom info

Et eller flere felter mangler at blive udfyldt. Udfyld de felter, som er fremhævet med rødt.

Opret dig i Køber-/Lejerkartotek

Opret dig i vores Køber-/Lejerkartotek og få besked, når der er ejendomme eller lokaler, som matcher dine ønsker.

Tilmeld nyhedsbrev og bliv opdateret på markedet for erhvervsejendomme

Nyhedsbrevet udkommer 4 til 12 gange årligt - og du kan altid framelde dig igen ved at bruge linket i bunden af det nyhedsbrev, du modtager. Når du har udfyldt formularen og klikket på "Tilmeld" knappen, vil du modtage en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding.

Giv et uforpligtende prisforslag

Et prisforslag er ikke et bindende tilbud om køb, ligesom sælger ikke er forpligtet til at acceptere prisen. Du kan forvente at blive kontaktet af home vdr. dit prisforslag, men du er også velkommen til at henvende dig til ejendomsmægleren selv, hvis du har spørgsmål.

M.P. Bruuns Gade 31
8000 Aarhus C
Kontantpris: 25.900.000 kr.

Indtast kontantpris
  1. Evt. kommentarer eller andre forhold vedr. ejendommen/lokalet.

Et eller flere felter mangler at blive udfyldt. Udfyld de felter, som er fremhævet med rødt.

Bestil prospekt

Prospektet sendes til din e-mail ved bestilling.

Sagsnr.: 624-7439
M.P. Bruuns Gade 31
8000 Aarhus C

Forretning:
Erhvervscenter Østjylland - Aarhus, 86190300

Kontakt info

Det er kun muligt at sende en bemærkning, hvis du har sat ’flueben’ ved ønsket om, at modtage information om lignende ejendomme.

Et eller flere felter mangler at blive udfyldt. Udfyld de felter, som er fremhævet med rødt.

Bestil fremvisning

Indtast kontaktoplysninger og evt. ønske til tidspunkt

Sagsnr.: 624-7439
M.P. Bruuns Gade 31
8000 Aarhus C

Forretning:
Erhvervscenter Østjylland - Aarhus, 86190300

Kontaktinfo
  1. Skriv gerne forslag til tidspunkter.

Et eller flere felter mangler at blive udfyldt. Udfyld de felter, som er fremhævet med rødt.