Stor butik i Langeskov
Stor butik i Langeskov kan nu lejes til detailhandelsformål - herunder dagligvarer. Butikken er beliggende som en del af Langeskovcentret og er synlig fra den nyligt etablerede Langeskov Station med tog direkte til/fra København.
Langeskov Centret er med overdækkede gangarealer og indeholder et bredt udvalg af butikker herunder fx SuperBrugsen, dame- og herretøjsbutikker, skoforretning, bank, ejendomsmægler, optiker, boghandel, sportsforretning, spisesteder og frisører. I forbindelse med centret ligger blandt andet byens apotek, læge og bibliotek ligesom både Netto og Rema1000 ligger tæt ved centret. Centret råder over masser af parkeringspladser.
Overfor Langeskov Centret ligger Langeskov station med time drift mod både København og Odense. Ifølge Langeskov Handelsstands- og centerforening er der kommet meget mere liv i Langeskov Centret efter etableringen af stationen.
Lejemålet er beliggende lige ved den ene af centrets indgange. Lejemålet er den første butik i centret fra denne side af centret, og der vil derfor være gode skiltemuligheder udvendigt mod både facaden og mod parkeringspladsen bag ejendommen, som vender ned mod stationen.
Lejemålet er opdelt med ca. 2/3 butiksareal med store vinduespartier og direkte adgang til centret og ca. 1/3 til lager og baglokaler. I butiksarealet forefindes et par mindre rum opført med lette vægge, således de er nemme at inddrage til butiksformål. Lagerdelen entreres via fælles varegård og indeholder ud over et decideret lager også flere mindre rum inkl. køle- og fryserum, som har været anvendt til slagter/delikatesse. Endvidere personalekøkken og 2 kontorer.
I kælderen på 341 m² forefindes dame- og herreomklædning med toiletter og 2 separate baderum samt flere gode opbevaringsrum. Adgang til kælderen sker via indvendig trappe.