Menu

Gode råd ved salg af boligudlejningsejendom

Vi har samlet en række gode råd til dig, som vil sælge en boligudlejningsejendom

Orden og kvalitet giver toppriser
Jo bedre det administrative er organiseret, og jo bedre kvalitet ejendommen udstråler, jo bedre pris opnår man.

Hav orden i papirerne
Administrationen skal være på plads. Man får en højere pris for de ejendomme, hvor papirgangen er i orden. Køberne vil gerne betale for, at tingene er kørt efter bogen og lovgivning: at lejekontrakter er lovligt indgåede, at reguleringer af lejen er foretaget korrekte, at der er kopier af huslejevarsler osv.

Sørg for at udgifter og indtægter i ejendommen er optimeret. Det har en afsmitning på værdien. Der skal være et ordentlig budget og regnskab.

Hold ejendommen og udearealer i fin form
Ejendomme i pæn stand er bare mere eftertragtede.  Ejendommens udenoms arealer skal være ryddet og vedligeholdt, så man sender positive signaler til køberen om, at der er styr på tingene.  Hvis ejendommen ser misligholdt ud og trænger til en "kærlig hånd", vil køber lægge en sikkerhedsmargin ind, fordi ejendommen kan rumme flere fejl og mangler.

Få rettet åbenlyse fejl og mangler
Kunderne skal have en god oplevelse, når de går ind i ejendommen. At tingene er pæne og vedligeholdte, at der ikke er noget, der halter. Det er negativt, hvis førstehåndsindtrykket er, at f.eks. malingen hænger i skaller inde i opgangen.

Ret ikke op for enhver pris inden salget - det kan nogle gange være klogt at lade beslutningen være op til køberen, der skal have ejendommen fremadrettet. Investeringen er spildt, hvis ikke køber sætter pris på de tiltag eller dispositioner, der er foretaget. Eksempelvis kan en tom lejlighed i en ejendom nogle gange være en fordel.

Der er også købere til ejendomme, der trænger til en "opgradering" og skal bringes op i niveau igen, men det afspejler sig i prisen, da køber typisk lægger flere risikomomenter ind i prissætningen.

Få klarlagt og udviklet værdierne
Man kan ikke skære alle ejendomme over en kam, og man er nødt til at lave en due diligence på den enkelte ejendom. Det handler om at finde alle de forhold og muligheder, der kan afvige fra normen og få dem belyst, inden man går i markedet.

Få afdækket, om der er uudnyttede arealer, som kan indrettes til boligformål, eller om der er byggeretsmuligheder. Det er værdiforøgende.

Hvis der er erhverv i ejendommen, så få afdækket, om der er eventuelle konverteringsmuligheder. Spørg erhvervsmægleren: Kan det lade sig gøre både praktisk, lovgivningsmæssigt og økonomisk? Kan investeringen tjene sig selv hjem, og hvor lang tid vil det tage?

Ryd usikkerheden af bordet
Hvis der på en ejendom er usikkerhed af juridisk eller byggeteknisk karakter, så bør man få det afklaret, før man sætter den til salg. Ellers vil køber formentlig bede om det. Er der eksempelvis tydeligt tegn på indtrængende vand i tag eller lignende, så bør man, inden man sætter til salg, få afdækket, hvad det omfatter, og hvad det koster at udbedre.

Hvis der kører en lejesag på ejendommen, kan det være en god ide at få den afklaret, inden den bliver sat til salg, fordi usikkerheden i sig selv vil betyde, at der vil være færre købere til en ejendom. Vi påtager os gerne opgaven med at få 'ryddet op' i forbindelse med et salg og foretage en komplet gennemgang og efterspørge det, der eventuelt mangler. 

Kontakt home Erhverv for en uforpligtende dialog, hvis du overvejer at sælge din boligudlejningsejendom.  Vi yder en resultatorienteret og engageret indsats for at skabe et godt salg for dig. 

Kontakt home Erhverv

 

Bestil vurdering - hvis du skal sælge, udleje eller vil kende den aktuelle værdi af din erhvervsejendom

Vælg vurderingstype og udfyld dine kontaktoplysninger samt information om den ejendom, du ønsker at få vurderet. Efter bestillingen kontakter vi dig snarest muligt.

Kontakt information

Information om ejendommen der skal vurderes

Ejendom info

Et eller flere felter mangler at blive udfyldt. Udfyld de felter, som er fremhævet med rødt.

Opret dig i Køber-/Lejerkartotek

Opret dig i vores Køber-/Lejerkartotek og få besked, når der er ejendomme eller lokaler, som matcher dine ønsker.

Tilmeld nyhedsbrev og bliv opdateret på markedet for erhvervsejendomme

Nyhedsbrevet udkommer 4 til 12 gange årligt - og du kan altid framelde dig igen ved at bruge linket i bunden af det nyhedsbrev, du modtager. Når du har udfyldt formularen og klikket på "Tilmeld" knappen, vil du modtage en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding.